Æblefald – en helt unik cider fra Aarhus

Sidste år fik århusianeren Sebastian Welander en god idé: Han fik lyst til at brygge sin egen cider, baseret på lokale æbler, som skulle indsamles i naturen omkring Aarhus og i private haver, skriver Stiften.dk

Navnet Æblefald lå lige for, da han ville bruge århusianske nedfaldsæbler fra træer, som alligevel lå og rådnede. Det gik ret godt med indsamlingen sidste år, som endte på 900 kilo æbler i forskellige sorter, skriver Stiften.dk videre.

“Det er særlige dråber, som kræver noget af dem, der skal drikke den nye cider. Vores cider er ikke sød. Den er tør, syrlig, blomstret og gæret. Desuden er der jo en masse bundfald i, som bidrager til det her “vilde” udtryk,” forklarer Sebastian Welander fra Æblefald til Stiften.dk.

Anden aftapning af Æblefald kommer på hylderne til efteråret, hvor de forventer at have 120 flasker cider klar.

Drømmen er at producere 15.000 flasker årligt, men det varer nok nogle år, indrømmer Sebastian Welander.

 

Relateret Artikel