Alchemist kåret som bedste restaurant i Europa

Den danske restaurant Alchemist har scoret sig en fornem titel. Restauranten er nemlig blevet kåret til den bedste restaurant i Europa af Opinionated About Dinings (OAD), hvor anmeldere i fællesskab kårer de bedste restauranter i verden.

På OAD’s hjemmeside ligger restaurant Alchemist lige nu helt i toppen over de bedste såkaldte “fine dining”-restauranter i Europa.

Ejeren af Alchemist, kokken Rasmus Munk, var naturligvis meget glad for hæderen:

“Hvad fanden? Alchemist er netop blevet kåret til den bedste restaurant i Europa ifølge OAD top 100. Jeg er målløs,” skriver Rasmus Munk på Instagram.

Restaurant Alchemist har tidligere haft hjemme på Østerbro, men har siden 2019 været placeret på Refshaleøen.

Det er ikke kun Alchemist, der får lov til at repræsentere Danmark og særdeleshed København på den fornemme liste. På 10. pladsen finder man nemlig det ny-nordiske Geranium og på en 11. plads finder man Restaurant Noma.

Længere nede af listen dukker også Kadeau og AOC op på en 32. og en 38.-plads, mens Restaurant Frederikshøj i Aarhus lander på listen over anbefalede restauranter.

 

 

Relateret Artikel