Lindely: Danmarks tredjestørste vingård har fået nye ejere

Vinproduktionen på gården Lindely på Sdr. Vilstrupvej 149 er fortsat sikret. Det sker, efter vinbonde Kim F. Madsen og hans hustru Lillian har fået solgt gården og de cirka seks hektar store arealer til en pris 3.590.000 kroner, skriver Ugeavisen Kolding.

Lindely driver én af Danmarks største  vingårde, hvor målet er at skabe dansk vin af høj kvalitet. Lindely  var blandt pionererne da vindyrkningen begyndte i Danmark.

Vingården er beliggende i naturskønne omgivelser ved Kolding fjord. Og netop beliggenheden nær Kolding fjord giver noget nær optimale betingelser for dyrkning af vinplanter i Danmark, da fjorden skaber et mildt og lunt klima, som er perfekt for vinstokkene året rundt.

På vingårdens 6 hektar er der plantet 14.500 vinstokke, hvoraf størstedelen er sorterne Solaris og Rondo.

Udover disse 3 hovedsorter, dyrkes der 22 andre sorter, som bruges til at blande i de forskellige vine, for at give vinene ekstra karakter.


Kilder: 
Ugeavisen Kolding
Lindely-Vin.dk


 

Relateret Artikel