E-handelsprisen: Champagnekassen er med i finalen

Virksomheden Champagnekassen gør Den Sidste Flaske følgeskab i finalen til E-handelsprisen, som Dansk Erhverv uddeler i maj. Champagnekassen skal nemlig dyste i kategorien “Bedste abonementsløsning.”

“TAK – til vores team – samarbejdspartnere – vores champagnebestyrelse – vores familier – vores venner og verdens bedste medlemmer – KÆMPE TAK,” skriver ejer Dinna Iben Arbo inde på sin Linkedin-profil. Hun ejer og driver Champagnekassen sammen med mand – Michael Arbo Mortensen.

Champagnekassen er et koncept under deres virksomhed – Champagne For Alle. Ved at abonnere på champagnekassen får kunder tilsendt to flasker champagne hver måned – eller hver 2. måned – mod en fast abonnementspris.

Der er tale om champagne, som parret selv har udvalgt på besøg hos vinbønderne i Champagne. Hjemme på basen i Danmark smager de igen på flaskerne sammen med en jury af champagne-kendere, og herefter udvælges husene, der kommer med i Champagnekassen.

Klik her for at se, hvad Champagnekassen er for en størrelse.

Relateret Artikel