Fleggaard er parat til det helt store rykind

Danske borgere kan fra fra i dag – lørdag 22. maj –  igen tage over grænsen til Tyskland for at fylde vognen med vin, øl, sodavand og slik i grænsebutikkerne, efter at rejsevejledningen fredag er blevet opdateret.

Hos Fleggaard er man allerede forberedt, fortæller administrerende direktør Lars Mose Iversen. Personale er kaldt ind, og hylderne er fyldt op, skriver Fødevarewatch.

“Vi er selvfølgelig klar til at tage imod flere kunder, end vi har været vant til. Så vi forventer en større tilstrømning,” siger Lars Mose Iversen, der dog har svært ved at forudse, hvor mange danskere der vil strømme til.

Han forventer, at det er de traditionelle grænsevarer, der står øverst på listen. Det er øl, vand, vin, spiritus, slik og tobak.

Fleggaard og Calle har indkaldt medarbejderne, som i en periode har været hjemsendt men fortsat været på kontrakt. Alligevel mangler der personale, som man nu leder efter.

Kilde: Fødevarewatch

 

Relateret Artikel