INDKØBSCHEF – H.J. HANSEN VIN A/S

H.J.Hansen Vin

Er du en succesfuld Indkøbschef og en dygtig købmand, der er opdateret på IT- og digitaliseringsmuligheder? Ved du, at du kan gøre en positiv forskel sammen med dedikerede kollegaer i en ambitiøs virksomhed i vækst med markedsledende brands og stolte traditioner?

Stillingen

For H.J. Hansen Vin i Odense søger AMBIZZION en erfaren Indkøbschef. Med reference til den adm. direktør bliver du ansvarlig for alt indkøb i H.J. Hansen Vin, dvs. vin, spiritus, tilbehør, emballage, fragt m.v. I samarbejde med produktcheferne og den øvrige organisation er målet at sikre den fortsatte positive udvikling af H.J. Hansen Vin’s produkt portefølje.

Du får ansvaret for, at vores indkøbssystem og -processer fungerer optimalt og at vi arbejder så digitalt som muligt. Du sætter en ære i at holde en høj leveringssikkerhed og samtidig have styr på lagerværdier og omsætningshastigheder. Vores leverandører er vigtige samarbejdspartnere, så du skal være relationsskabende og samtidig kunne forhandle ramme- og prisaftaler. Du er sammen med dit team en vigtig medspiller ift. vores kampagnehjul, hvor I sammen med dedikerede kolleger udtænker og planlægger nyskabende kampagner.

Ud over ansvaret for indkøbsbudget og den strategiske planlægning, vil du samtidig indgå i det daglige indkøbsarbejde som bl.a. involverer bestilling og opfølgning på ordrer fra vores leverandører. En del af din hverdag bliver ligeledes et tæt samarbejde med salgsdirektøren, salgsorganisationen og marketing, ligesom samarbejde med leverandører, transportører og kunder er dit ansvarsområde. Du må forvente 5-15 rejsedage om året i udlandet.

Du bliver en aktiv del af den udvidede ledergruppe, og får ledelsen af en produktchef og en deltidsindkøbsassistent, der har reference til dig.

Faglig profil

  • Minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling med dokumentation for gode resultater. Brancheindsigt og erfaring er ikke et krav, men erfaring fra relateret branche er en fordel.
  • Kommerciel dygtig købmand med talent for udvikling af eksisterende og indgåelse af nye indkøbs- og logistikaftaler
  • Dygtig organisator, der går forrest og samtidig involverer og motiverer
  • Analytisk med et højt abstraktionsniveau, der kan afkode markedsmuligheder
  • Erfaring med at implementere/realisere KPI’er og handlingsplaner
  • Stærke IT-kompetencer og solid erfaring med ERP generelt
  • Erfaring med at udbygge eksisterende relationer og skabe nye
  • Stærke kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
  • Kan begå dig forretningsmæssigt på minimum engelsk og dansk

Personlig profil

  • Højt ambitionsniveau med et stort drive og en naturlig autoritet, der kan omgås alle
  • En fleksibel holdspiller, der er drevet af: kundetilfredshed, realisering af fælles resultater og egne mål
  • En empatisk, relationsskabende kollega, der af natur er positiv og løsningsorienteret
  • Et værdisæt, der matcher H.J. Hansen koncernen
  • Har en naturlig interesse for vin og viljen til at bygge på
  • Det forventes, at du bor indenfor en 1 times kørsel fra Odense

Du tilbydes

  • Et spændende og meget alsidigt job i en succesfuld og velkonsolideret virksomhed (etableret 1829 med hovedsæde i Odense) med et stærkt image og indarbejdet brand
  • Et uformelt miljø i historiske lokaler i Vestergade i Odense
  • Kollegaer med stor passion for vin og spiritus, hvor du får muligheden for at udvide/nørde din viden om produkterne sammen med yderst kompetente vin- og spiritusfolk
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i attraktive rammer
  • Attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer

H.J. Hansen Vin – En del af H.J. Hansen koncernen

H.J. Hansen koncernen er en moderne koncern, hvor erfaring, tradition og kontinuitet spiller en afgørende rolle for virksomhedskultur og etik. Koncernen hviler på 2 grundpiller: Genvinding og Vin- og delikatessehandel. Alle varer afsættes og købes gennem et vidtforgrenet net af nationale- og internationale kanaler. Koncernen har selskaber i ind- og udland og har i alt 260 ansatte. Se mere på hjhansen-vin.dk.

Interesseret?

Motiveret ansøgning, CV og eventuelt et videoklip sendes via nedenstående ”søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Ring meget gerne til AMBIZZION, Lars Bøgelund – mobil 6037 5723 eller send en e-mail på lb@ambizzion.dk, såfremt du har spørgsmål.

KLIK HER FOR AT SØGE STILLINGEN

Relateret Artikel