Investorer lægger millioner i KOBAJ.com

Vinplatformen KOBAJ.com har fået tilført 20,6 millioner kroner fra venture capital fonden HeartCore Capital, samt investorerne Morten Strunge og Preben Damgaard.

Ifølge Grundlægger og CEO i KOBAJ, Alexander Kidd, får virksomheden med HeartCore Capital, Preben Damgaard, Morten Strunge tilført solid erfaring i at bygge og skalere platformen på den international scene, kompromisløst at fokusere på vækst samt et internationalt netværk, der både kan hjælpe med rekruttering af de bedste profiler – samt kapital i kommende runder.

“Det er overvældende og helt gennemsyret fantastisk at have fundet så dygtige investorer, som deler min drøm og vision om at gøre vinbranchen til en bedre en for både kunde og bonde,” siger Alexander Kidd.

De nye investorer har sluttet sig til KOBAJ.com, som tidligere også har fået tilført kapital fra investor Mikkel Bulow, Peter Beske, Louise Ertman og Vækstfonden.

“Jeg kan med det bedst tænkelige team og investorkreds i ryggen trygt og hurtigt gå ind i KOBAJ’s nye fase som handler om massiv investering i IT og internationalisering,” siger Alexander Kidd.

Han er i øvrigt tidligere på året flyttet til Tyskland med hustru og to børn for at stå i spidsen for ekspansionen ind på det tyske marked.


Fakta om KOBAJ.com

  • Grundlagt ultimo 2019 af Alexander Kidd, CEO
  • Kontor i Ballerup og Hamborg
  • 11 ansatte og skal ansætte 20 yderligere det næste år.
  • Formidler salg fra vinbønder til private, som køber i fællesskab.
  • Har aftaler med mere end 500 vinproducenter fra 12 lande.
    Vinbønder betaler for adgang til platformen og kan derefter sætte deres egen pris som ofte ligger 10-40 procent under vinhandlerens.
  • Alle omkostninger, fragt, levering, afgift og 10 procent provision til KOBAJ er inkluderet i priserne.
  • KOBAJ har intet lager og ser ikke vinen inden den havner hos slutbrugeren.
  • Købere kan tippe en vinbonde, som KOBAJ efterfølgende får med på platformen.
  • KOBAJ har på halvandet år faciliteret salg af vin for omkring 30 millioner kroner
  • Der har været mere end 25.000 køb på platformen.

Relateret Artikel