Michelin-restaurant genopstår efter konkurs

Der var hverken penge til at betale husleje eller lønninger til de i alt fire ansatte, da Michelin-restauranten Gastromé for knap en måned siden begærede sig selv konkurs og lukkede ned for al aktivitet. Nu fortæller stifter og restauratør Søren Jakobsen, at den danske toprestaurant genopstår i et nyt selskab.

Det skriver Finans.

“Efter vi offentliggjorde konkursen, blev vi overrendt af interesse fra både private og selskaber. Det har betydet, at vi har haft en række investorer, som var interesseret i at genskabe restauranten, og der er vi gået med det, som fremtidsmæssigt ser mest fornuftigt ud. Vi havde ikke selv den nødvendige kapital, men det har vi nu fået tilført,” siger restaurantejeren ifølge Finans.

Det betyder, at Michelin-restauranten igen den 5. maj kan byde gæsterne indenfor i samme lokaler og under samme navn.

Kilde: Finans

 

 

Relateret Artikel