Danmark genåbner gradvis: Her er de vigtigste datoer for vinbranchen

Politikerne er blevet enige om en plan for genåbningen af samfundet. I planen har de aftalt, at samfundet åbner i faser med to ugers mellemrum. Her er de datoer i genåbnings-planen, som vinbranchen bør notere sig.

  • 1. FASE – 6. april: Ingen betydning for vinbranchen
  • 2. FASE – 13. april: Butikkerne i mindre storcentre og stormagasiner får lov til at åbne, hvilket kan få betydning for en del vin- og specialbutikker i disse centre. Storcentre, der er under 15.000 kvadratmeter får også lov til at åbne i denne fase.
  • 3. FASE – 21. april: Der åbnes for udendørs servering på caféer, restauranter og andre beværtninger. De store indkøbscentre åbner.
  • 4. FASE – 6. maj: Der åbnes for indendørs servering på restauranter og cafeer mod forevisning af gyldigt coronapas. Der åbnes også for spillesteder, teatre, og biografer.
  • 5. FASE – 21. maj: Resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser, åbner, hvilket kan have nogen betydning for vinbranchen.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hele planen afhænger af smitte-udviklingen. Planerne kan skubbes, alt efter hvordan smittekurverne udvikler sig.

Dailywine vil løbende følge udviklingen.

Læs hele aftaleteksten på Statsministeriets hjemmeside (link til pdf-dokument)

 

Kilde: Statsministeriet

 

Relateret Artikel