Ny forpagter på Værket i Randers

I 30 år har musik- og teaterhus Værkets restaurant heddet Café Sven Dalsgaard. Fremover vil kulturens centrale spisested hedde Restaurant Madværket – med tydelig reference til husets fortid som elværk.

Det skriver Randers Amtsavis.

Ny forpagter er Christian Haun Enoch, som tiltræder forpager-stillingen i august i år.

– Det er et dejligt rum, hvor vi kan lave temaaftener, workshops og kokkeskole. Jeg forestiller mig, at vi inviterer nogle dygtige kokke til at køre forskellige arrangementer. Det kunne være for firmaer. Det kunne være en anderledes polterabend, hvor deltagerne først går og hygger sig over at lave mad og bagefter hygger sig med at spise det, de har lavet, siger Christian Enoch.

Privat bor Christian i Skanderborg med sin kæreste Katrine og parrets et-årige søn Aksel.

 

Kilde: Amtsavisen Randers

Relateret Artikel