Politik: DF vil droppe afgift på mousserende vin

Står det til Dansk Folkeparti, så skal det fremover være billigere for danskerne at nyde en flaske mousserende vin. Det sker med et helt nyt politisk udspil, hvor en bred vifte af afgifter foreslås sløjfet. Og udspillet er meget passende døbt “Gakkede afgifter – hvis det ikke kan forklares kan det ikke forsvares.

I oplægget forklarer Dansk Folkeparti, at der er afgift på alkoholen i flaskevin, hvilket giver mening, da misbrug af alkohol er sundhedsskadeligt.



“Tosset er det dog, at hvis der i flasken er tre bars tryk ved tyve grader, så pålægges vinen en tillægsafgift på 3,35 kroner/liter. Det vil sige at der er afgift på luftboblerne i en flaske Asti eller anden mousserende vin. Det giver da ingen mening, at beskatte luftbobler. Så Dansk Folkeparti foreslår derfor den særlige afgift på 60 millioner kroner årligt på mousserende vine afskaffet,” står der at læse i det nye oplæg.


Hele udspillet kan læses her (pdf)



 

Relateret Artikel