Statistik: 2019 bød på rekord-højt antal firmaer i restaurationsbranchen

Antallet af firmaer i restaurations-branchen var på 13.187 i 2019. Det er det højeste antal i denne statistiks dækningsperiode, som Danmarks Statistik startede med at benytte i år 2000.

Væksten skete samtidigt med en lille nedgang i beskæftigelsen i branchen, hvor der omregnet til fuldtidsbeskæftigede var 50.237 årsværk i 2019, svarende til et fald på 0,6 procent i forhold til 2018. Til sammenligning steg antallet af årsværk i branchen i gennemsnit med 6,3 procent om året fra 2014 til 2018.

I statistisk sammenhæng består kategorien restaurationsvirksomhed af fem brancher. I branchen event catering steg antallet af firmaer med 9,6 procent i 2019, sammenholdt med en gennemsnitlig årlig stigning på 2,2 procent fra 2014 til 2018.

Antallet af restauranter steg med 2,6 procent i 2019, hvilket er en halvering af den gennemsnitlige vækst på 5 procent om året for perioden 2014-2018.

Når tallene for 2020 bliver opgjort, vil der utvivlsomt være et fald at spore på grund af Covid-19

 

Relateret Artikel