Tysk vin-direktør på visit hos Estrup & Udsen

Estrup

Estrup & Udsen: Lørdag 27. november får Estrup & Udsen i Vedbek besøg af selveste direktøren for det tyske vinhus Koehler-Ruprecht. Det vil der komme to begivenheder ud af.

​Koehler-Ruprecht er et legendarisk vinhus fra Pfalz i Tyskland, og har gennem de seneste mange årtier stået for noget af den allerhøjeste kvalitet af Riesling, som er til at få. Riesling fra Pfalz er traditionelt tør, og det er da også det, Koehler-Ruprecht specialiserer sig i.


Læs også: Estrup & Udsen: Der er plads til flere på det danske vinmarked


Estrup & Udsen skriver, at Dominik Sona i snart et årti har været direktør for Koehler-Ruprecht, og kommer med særdeles solid erfaring i bagagen. Ud over at lave vin i Tyskland har han blandt andet også arbejdet med vin i Californien og New Zealand. Han har derfor et bredt syn på vin og vinens verden, og er dertil særdeles godt, vidende, kultiveret og muntert selskab. Og så taler han flydende engelsk.

To begivenheder planlagt
Estrup & Udsen laver to begivenheder i anledning af Dominik Sonas besøg. Den første er en smagning 27. november, som finder sted på Estrup & Udsens lager, Bygstubben 3, Vedbæk kl. 15. Her vil der være smagning af Riesling fra Koehler-Ruprecht. Prisen for denne smagning er 150 kroner. Tilmelding sker til oleudsen@hotmail.com.

Den anden begivenhed er en gæste-sommelier-take-over på Bar’Vin i Skindergade mandag 29. november.

Til begge begivenheder er der begrænset adgang på grund af Covid-19.

Relateret Artikel