Underskud i årevis for Østergades Vinhandel A/S

Vi ved alle, at der er penge at tjene ved at sælge vin. Men åbenbart ikke for alle. Et hurtigt blik på regnskaberne fra Østergades Vinhandel A/S i Vejle afslører, at vinbutikken har været tabsgivende de seneste otte år.

Årets resultat efter skat endte med et underskud på – 183.000 kroner mod et underskud på -460.000 kroner i 2019. Bruttofortjenesten på 1,5 millioner kroner bliver i regnskabet ædt op af kapacitetsomkostninger på næsten 1,8 millioner kroner.

Det hiver det primære resultat ned på -234.000 kroner mod et trods alt større minus på -589.000 kroner i 2019.

Det seneste negative resultat er blot et i rækken. Østergades Vinhandel A/S har nemlig givet underskud siden 2013 – som er så langt tilbage, som Dailywine har kunnet kigge deres regnskaber. Butikken overlever nok alligevel, idet egenkapitalen fortsat er i plus – nemlig 317.000 kroner.

Adm, direktør for Østergades Vinhandel A/S er Egon Aaberg Madsen. Han er også bestyrelsesmedlem i virksomheden. Egon Aaberg Madsen er desuden direktør for Trekantens Ejendomsservice 2020ApS.

Relateret Artikel