Vin-svindel for millioner kommer for retten i Roskilde

Vin-svindel

Vin-svindel: Det kommer til at omhandle svindel med vin for millioner, når Retten i Roskilde på mandag tager hul på en retssag mod en 45-årig mand. Sagen er berammet til at vare 10 dage.

Via sin virksomhed – Fine Wine Invest med base i Køge – er manden tiltalt for at have snydt flere end 30 personer, som troede, at deres penge var blevet investeret i fine vine.

Sammenlagt havde kunderne betroet Fine Wine Invest med omkring 6,9 millioner kroner til investeringer i vin på den engelske Liv-Ex vinbørs. Vinen skulle så være opbevaret på lagre i England – i  kundernes navn og som deres ejendom.


Læs også: Vin-investering var svindel: Direktør anklaget for at bruge 6,4 millioner privat


Men sådan var det ikke. Af de 6,9 millioner kroner havde den 45-årige mand kun investeret godt og vel 620.000 kroner på den engelske vinbørs.

Sagen ved Retten i Roskilde er berammet til at vare 10 dage.

Relateret Artikel