Brande: Over Kælderen genåbner efter to måneder

Da mange andre butikker for første gang i månedsvis slog dørene op for kunderne 1. marts, gik en enkelt butik i Brande, som ellers havde haft lov til at åbne gennem hele nedluknings-perioden, den stik modsatte vej: Vinbutikken Over Kælderen var lukket!

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

I spidsen for butikken står Tom Larsen, som grundlagde Over Kælderen i 1978 sammen med sin nu afdøde hustru Hanne. Nu skal han i gang med at oplære malermester Jørgen Larsen i kunsten at drive en vinbutik. Det er nemlig Jørgen Larsen, som nu ejer butikken.

Selvom det efterhånden er en rum tid siden, Tom Larsen kunne fejre sin 70-års fødselsdag (og snart kan skimte den næste runde fødselsdag i horisonten), har han nemlig indvilget i at tage endnu en tørn bag disken 2-3 dage om ugen for at få hjulpet den nybagte butiksejer godt i gang.

Sortimentet er på lange stræk det velkendte med specialøl, vine og spiritus, chokolader fra Summerbird og andre specialiteter.

 

 

 

Relateret Artikel