Vintest: Coop vinsmagnings-kasse allerede testet af Jysk Fynske Medier

På lørdag afholder Coop Danmark dét, virksomheden hævder bliver Danmarks største vinsmagning. Men vinanmelderen fra Jysk Fynske Medier har taget for sig af glæderne på forhånd, og har nu anmeldt de vine, som er med i vinsmagningen.

27. februar kl. 17 til 19 afholder Coop live vinsmagning på Facebook. Sommelier Nana Wad vil præsentere og smage for på vinene sammen med indkøber, Steen Jepsen og redaktør på Vin & Co., Lotte Malmgren. Vinene kan købes i Coop’s butikker for  469 kroner.

En vinanmelder fra Jysk Fynske Medier har allerede testet kassens indhold. I indledningen til testen skriver anmelderen, at to af de seks vine i Coops smagekasse taber stjerner på grund af for høj pris, mens to af de andre vine kan blive sjovere med et par års lagring.

Det er især smagskassens barolo, som gør det udmærket, skriver anmelderen: “Her er røde kirsebær, ribssaft, tør lakrids, våde teblade, mørk chokolade, stegeskorpe og sort peber og en smule medicinskab. De samme noter går igen i smagen, og skulle man være i tvivl, understreger vinen i munden, at den stadig er en meget ung barolo. De store tanniner overskygger til en vis grad vinens store syre, men der er frugt i rigelig mængde til, at vinen kan lagre to-fire år og stadig vise en fuld pakke frem, når tanninerne er blevet mere integreret,” skriver anmelderen blandt andet.

Læs hele vintesten på blandt andet JydskeVestkysten (link), samt på andre af Jysk Fynske Mediers platforme.

Tilmelding og mere info om Coop’s vinsmagnings-event kan findes på https://kampagner.coop.dk/vinsmagning/

 

Relateret Artikel